Det var en kæmpe stor oplevelse og meget lærerigt at være 2 uger på udveksling i Tyskland. Jeg var på udveksling i Quedlinburg – en rigtig hyggelig gammel middelalderby med mange flotte bindingsværkshuse. Familien, jeg boede hos, var super sød, de tog godt imod mig, og jeg følte mig rigtig godt tilpas i familien. Pigen Marie, som jeg boede hos, og jeg fulgtes til gymnasiet hver dag, hvor vi modtog undervisning tilrettelagt til os danskere af Peter Funch (den danske tysklærer) og Frau Vogel (den tyske lærer) eller lavede andre spændende aktiviteter på gymnasiet. Det var spændende at opleve det tyske skolesystem, som er noget anderledes end det danske. Eksempelvis oplevede vi, at de siger “Sie, Herr og Frau” til lærerne, hvilket gør forholdet mellem elev og lærer mere formelt, end vi er vant til her i Danmark. Derudover deltog vi også et par gange i en tysk klasses undervisning, hvilket også var spændende at opleve, selvom man ikke forstod alt ;). Vi danskere var på en del udflugter med Peter og Frau Vogel, hvor de tyske elever også ofte deltog. Vi besøgte eksempelvis et teater, var ude at vandre i bjergene, var på byvandring rundt i Quedlinburg, og vi var også på en Harzen rundfart.

Jeg brugte meget tid med familien, hvor jeg var en del af hverdagen og fik et indblik i den tyske kultur. I forhold til det tyske sprog lærte jeg rigtig meget af at snakke så meget tysk i 2 uger – især i familien, hvor vi jo snakkede tysk hele tiden. De var super søde til at forklare og hjælpe, når jeg ikke forstod det hele.

Quedlinburg er en gammel DDR by, og både moderen og bedstemoderen, som også boede sammen med familien, fortalte mig meget om, hvordan det var at leve i DDR, og det var interessant at få et indblik i livet i DDR fra nogle, som selv har oplevet det. Jeg var med Marie til dans, som hun går til i fritiden, og jeg deltog også i et arrangement med hendes klassekammerater, hvor vi hyggede og spiste pizza ved en sø. I fritiden brugte vi danske og tyske elever også tid sammen, hvor vi bl.a. gik på cafe, så jeg lærte også de andre tyske elever at kende.

Vi danske elever, der var på udveksling i Quedlinburg, kendte jo ikke hinanden i forvejen, men vi lærte hurtigt hinanden godt at kende, og vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt sammen. Allerede på togturen dertil, hvor vi selvfølgelig alle var meget spændte, gik snakken rigtig godt, og det gav os et godt fællesskab, at vi skulle på udveksling sammen. Jeg har stadig kontakt med flere af de andre danskere. Derudover har jeg også stadig kontakt med min tyske værtsfamilie, og især Marie og jeg skriver meget sammen på WhatsApp.

Jeg oplevede, at familien og tyskerne generelt syntes, at det var helt “eksotisk” at have os fra Danmark på besøg, og de gjorde meget ud af at vise mig/os deres by/land og særlige attraktioner i området, og på gymnasiet hang danske flag, da vi kom.

Jeg havde to fantastiske uger i Quedlinburg og fik rigtig mange gode oplevelser med både værtsfamilien, de danske og tyske elever samt med Peter Funch og Frau Vogel. I forhold til det tyske sprog fik jeg meget mere mod på bare at snakke løs uden at tænke så meget over, om jeg lavede fejl. Jeg fik også øget mit tyske ordforråd og lærte mange sjove tyske vendinger. Es war mega geil 🙂

Jeg vil klart anbefale alle at tage på udveksling, som har lyst til at lære mere tysk og lyst til få en masse gode oplevelser.

Min tur til Wertheim i sommerferien 2023 var på alle parametre en oplevelse for livet. Jeg har naturligvis udviklet mig sprogligt, men i lige så høj grad på det sociale og personlige plan.

Min beslutning om at bruge to uger af min sommerferie i tysk skole bygger ikke på, at jeg skal bruge sproget på et skolemæssigt plan lige nu, da jeg ikke har tysk i gymnasiet. Beslutningen blev i højere grad truffet for at opleve en ny og spændende kultur, danne nye sociale relationer (danske såvel som tyske) og selvfølgelig også for at blive bedre til tysk – hvilket man heldigvis ikke kan undgå.

Da jeg så endelig drog afsted mod det sydtyske i das Bundesland, Baden-Württemberg, var det efterhånden lang tid siden jeg sidst havde haft tysk. Jeg var således lidt nervøs for, om jeg overhovedet ville kunne begå mig på tysk, kommunikere med min værtsfamilie og følge med i undervisningen.

Hurtigt glemte jeg dog alt om disse bekymringer, da jeg fandt ud af, at tyskerne er meget hjælpsomme og taknemmelige for, at man prøver at lære deres sprog. Hertil kan de også sagtens forstå sætninger, der ikke nødvendigvis er grammatisk helt korrekte.

Dermed udvikler man at tale, forstå og heraf at føre en samtale, hvilket netop er essentielt for at kunne begå sig på tysk.

Vores undervisning indebar udbytterig tyskundervisning med vores danske kursusleder, hvor fokus var på mundtlig tysk. Meget af det jeg lærte her, kunne jeg med det samme benytte, når min værtsfamilie eksempelvis under aftensmaden spurgte, hvad jeg havde lavet den pågældende dag. Ellers bestod undervisningen f.eks. af historie, bioteknologi, teater og økonomi med de tyske gymnasielærere. Desuden havde vi også ”Hospitation”, hvor man er ude i sin værtssøskendes klasse og have undervisning. Sådan får man også et godt indblik i det tyske skolesystem.

Udover skolegangen var der også planlagt en masse andre spændende, forskellige og relevante aktiviteter om eftermiddagene og aftenenerne. Vi var f.eks. i Freibad, havde ekskursioner til større byer og museer, havde to Stadtführungen, så teater på en borg, var med til afgangsklassens dimission på borgen, havde Sportnachmittag og så var der også en masse tid sammen med værtsfamilien, der også havde planlagt spændende aktiviteter.

Jeg boede f.eks. i en lille landsby lidt oppe i bjergene langs Mainfloden. I den weekend, hvor jeg var der, var der Dorffest. Så jeg var med til denne fest, hvor vi bl.a. deltog i en fodboldturnering, badede i Mainfloden, spiste Currywurst, Schnitzel og anden god traditionel tysk mad fra diverse boder. Om aftenen var der livemusik, god stemning og fyrværkeri mm.

Generelt fik jeg det indtryk, at alle værtsfamilier var meget gæstfrie, hjælpsomme og havde planlagt nogle spændende aktiviteter i fritiden. I min egen værtsfamilie følte jeg mig meget velkommen.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man bør tage af sted på dette tyske kultur- sprogkursus, vil jeg helt klart anbefale, at man gør det. Jeg var selv i tvivl. Men nu hvor jeg har været afsted, sætter jeg rigtig meget pris på denne oplevelse og vil ikke være den foruden.

“Min beslutning om at bruge to uger af min sommerferie på et sprogkursus i Grimma i Tyskland har jeg haft glæde af lige siden, og opholdet var en helt fantastisk oplevelse.

Før mit sprogkursus var min interesse for tysk stor, men det var alligevel med nervøsitet, at jeg satte mig ind i toget til Leipzig. Min største frygt var, at jeg ikke kunne kommunikere med min værtsfamilie, som jeg skulle bo hos i to hele uger.

Denne frygt var dog ubegrundet. Det var selvfølgelig hårdt den første dag at vænne sig til, at alt skulle foregå på tysk, men familien tog godt imod mig og allerede næste dag faldt det mig naturligt at foretage en samtale med min værtsfamilie, uden at jeg behøvede at overveje sætningen først. Jeg blev bekræftet i, at man faktisk godt kan kommunikere med tyskere, uden at have alle bøjninger og kasus rigtige, hvilket i starten var meget grænseoverskridende.

At blive tvunget til at høre og ikke mindst snakke tysk i to uger er virkelig effektivt, når det gælder udviklingen af ens sprogfærdigheder, og jeg kan tydelig mærke en forbedring.

Samtidig fik jeg et indblik i autentisk tysk kultur. Jeg blev en del af min værtsfamilies hverdag, og de fortalte glædeligt om deres traditioner, kultur og grammatik. De sørgede selvfølgelig for at servere tysk mad som fx Bockwurst, Wienerschnitzel og Abendbrot, og jeg deltog i en familiefødselsdag, familieudflugter og fritidsaktiviteter. Derudover var opholdet i skolen og med de andre danskere også til stor hjælp, da man havde et pusterum til at snakke dansk, og jeg opnåede at få mange nye venner, som jeg stadig har kontakt med.

Jeg kan derfor kun varmt anbefale andre tysk-engagerede i at tage afsted. Jeg har forbedret mit tyske, fået en indsigt i den tyske kultur, samtidig med jeg har fået en masse oplevelser og nye venner.”

Beslutningen om at tage til Grimma på sprogkursus er en af de allerbedste, vildeste og mest

overvældende ting, jeg har gjort. Det var en tur, hvor jeg 5 min. inden mødet med min tyske

familie havde lyst til at stikke halen mellem benene og smutte hjem til trygge Danmark. Men

det var også en tur, der sluttede af med, at min værtsfamilie og jeg stod på perronen og

smågræd over, at 2 så dejlige uger allerede var gået.

Jeg boede hos den bedste kernefamilie på 5, som tog mig til sig som deres egen datter og

søster. De var rummelige overfor mit sprogniveau og var ekstremt tålmodige til at

omformulere og forklare sig, samt hjælpe mig med at udtrykke mig, når ordene manglede.

De var lige så interesseret i at lære mig og min kultur at kende, som jeg var i dem. Jeg var

fuldkommen en del af den familie i de 2 uger, og det er jeg på forunderlig vis stadigvæk,

selvom jeg nu er hjemme hos min egen familie igen.

Samtidig var jeg også afsted med 11 andre danskere. Allerede fra da vi satte os ind i toget i

Danmark, havde vi et fællesskab og venskab med hinanden – netop fordi vi havde denne tur

til fælles. Det var virkelig rart at have nogen at dele denne tur med, og en sjov måde, at

møde andre mennesker på.

Det var tydeligt at mærke, hvor stort et stykke arbejde, der er lagt i at planlægge denne tur:

aktiviteter og udflugter, udvælgelsen af nogle søde danske unge, men også i at finde de

bedste tyske familier osv.

Så hvis man har mod på at lære de sødeste mennesker at kende, blive ekstremt stolt af sig

selv og få en ordentlig én på opleveren, så synes jeg virkelig, at man skal tage afsted. Det

har i hvert fald været en sindssygt givende og spændende oplevelse for mig.

Min tur til den charmerende by Grimma i Sachsen 

Seks ensformige uger i sommerhus – dette var alternativet for min sommerferie i 2022. Det var selv for meget for mig, der ellers ikke er en person, som holder særligt meget af at rejse udenlands. Men at kunne bruge to uger af min sommerferie på en tur, hvor jeg har mødt så mange rare og imødekommende mennesker (både danskere og tyskere), og fået så mange nye og kulturelle indtryk, er i hvert fald ikke noget jeg har fortrudt eller nogensinde vil fortryde! Jeg brugte de første to uger i en by cirka på størrelse med Ringsted ved navn Grimma i staten Sachsen. Med sine godt og vel 20.000 indbyggere var Grimma en by omgivet af smuk natur, hyggelige, brostensbelagte gader, og nok den flotteste skole jeg nogensinde har set, der stammede helt tilbage fra 1200-tallet – det lignede bogstaveligt talt Hogwarts! Desuden lå byen lige ned til floden Mulde, der bare tillagde byen endnu mere charme.  

Selvom det var en smule deprimerende at skulle have skole fra otte-tiden om morgenen selv i ens sommerferie, var undervisningen samlet set utroligt varieret. Vi var på flere forskellige ekskursioner i bl.a. Leipzig, hvor vi deriblandt var inde i Zoo, der var helt anderledes end nogle af de zoologiske haver, vi har her i Danmark. Senere hen besøgte vi også DDR-museet i Leipzig, der virkelig gav én et helt andet indblik i, hvad der fra vestligt syn reelt skete under Den Kolde Krig. Derudover var vi også i Dresden, hvor vi både var inde og se ”die Frauenkirche”, samt oplevede de smukke, gamle bygninger, der udgjorde den ældre del af byen. Dertil tog vi også sporvognen (for sådan nogle har de jo stadigvæk i det tidligere DDR) over til den nyere del af Dresden, der blev genopbygget efter sønderbombning under 2. Verdenskrig. Dette var en oplevelse, der gav én et dybt kulturelt og historisk indsyn og en underholdende eftermiddag.  

Men for mig personligt var højdepunktet utvetydigt de nye venskaber, man fik dannet både med sin værtsfamilie, samt de andre danskere og tyskere. Jeg vil bestemt også tage hatten af for vores danske kursusleder Peter, der uden tvivl virkede som en særdeles engageret lærer. Altid i højt humør og farverige skjorter; dagene blev aldrig triste med Peter!  

Det var dog ikke overraskende, hvor grænseoverskridende det var at skulle omgås helt fremmede mennesker fra det øjeblik, man steg på toget til Tyskland. Og oven i det at skulle bo hos en lokal familie, der var anderledes end noget andet, jeg før havde prøvet i mit liv. Før afrejsen blev man ved med at tænke tanker som ”Vil jeg have det godt med de andre danskere?”, ”Vil jeg have det godt med de andre tyskere?”, ”Vil jeg komme godt ud af det med min værtsfamilie?”, og selvfølgelig den mest skræmmende tanke af alle: ”Er jeg god nok til tysk?”. Til dem der sidder og har sådanne tanker, kan jeg kun sige en ting – det er du uden tvivl! Der var nogle misforståelser undervejs, og grammatikken røg meget hurtigt ud ad vinduet, hvorefter man bare snakkede derudaf – grammatisk korrekt eller ej. Dog vænnede man sig til dagligt at tale det tyske sprog, og jeg føler i hvert fald selv, at jeg har forbedret mig. 

Jeg skulle oprindeligt have været afsted i 2020, men af åbenlyse årsager blev turen aflyst to år i træk. Jeg fik derfor endelig chancen for at komme med i år, hvilket var ret ironisk, eftersom jeg lige inden havde været til afsluttende tyskeksamen. Her i 3.g skal jeg altså ikke have tysk, og der var derfor mange, der satte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg så overhovedet gad at tage på sprogkursus til Tyskland. Men selvom jeg ikke længere skal have tysk i gymnasiet, har denne tur åbnet mine øjne for den mulighed, at jeg nu overvejer i fremtiden at studere i Tyskland – og det kommer fra en person, der før ellers aldrig kunne have forestillet sig at opholde sig bare én uge alene i udlandet. 

Jeg vil helt sikkert anbefale PAD-programmets sprogrejse til dem, som vil forbedre deres kompetencer indenfor det tyske sprog. Personligt har jeg på de 2 uger i Tyskland forbedret mig mest på min forståelse af det talte tyske sprog. Allerede efter 1 uge kunne jeg lytte til radioen og forstå stort set alt, hvad de sagde, selvom de snakkede hurtigt. Det var en forbedring, eftersom jeg slet ikke forstod nyhedsværterne i radioen inden sprogrejsen.

Yderligere er mit tyske ordforråd blevet større, men det er ikke kun brugbart, fordi man lærer at sige ”tallerken” på tysk. Jeg har også lært tyske vendinger, som har gjort det nemmere at tale tysk i praksis.

Udover alt det tyskfaglige så har jeg også mødt en masse mennesker – både danskere og tyskere. Danskerne var jeg sammen hver eneste dag i skolen samt på udflugter, hvilket godt kunne tage hele dagen, hvis vi valgte at blive i byen vi besøgte, efter lærerne var taget hjem. Efter skolen tilbragte jeg min tid sammen med min tyske gæste-bror og hans familie, som jeg boede med. Kombinationen af at jeg hele tiden skulle snakke tysk og at jeg hele tiden havde noget at lave kunne godt blive udmattende, men jeg er glad for den familie jeg fik, og jeg synes det var fedt, at de inkluderede mig så meget, og at de oprigtig gerne ville lave ting med mig.

På sprogrejsen har vi også fået lov til at opleve noget af Tyskland. Det kan godt være, at der var et lærerigt element i udflugterne, men som udgangspunkt handlede det om at nyde turen.

I starten vidste jeg ikke, hvad jeg forventede fra kurset – selvfølgelig vidste jeg, at jeg ikke ville blive helt flydende i sproget, men jeg vidste ikke meget andet. Da jeg først ankom havde jeg svært ved at forstå noget. For mig snakkede de lynhurtigt, og jeg fangede kun nogle ord og sammenhænge her og der. Men lidt efter lidt begyndte jeg at kunne følge med, indtil at jeg for det meste vidste hvad de snakkede om.

Derudover var familien meget sød. Selvom der var en sprogbarriere lærte vi hinanden at kende, og de inkluderede mig i deres samtaler. Det nåede det punkt, hvor vi nemt kunne joke med hinanden og grine sammen. Selvom vi ikke havde identiske interesser blev vi meget gode venner, og jeg følte mig meget tilpas i familien. At tale med dem og at være sammen med dem var klart en af de største faktorer, der gjorde mig bedre til tysk.

Det var også interessant at være på skolen og på udflugter. I skolen kunne vi opleve, hvordan normale tyskere har det i skolen. F.eks. sagde de “Sie” og stod op og sagde godmorgen når læren kom – jeg vidste, at i Tyskland var de meget mere høflige, men det var noget helt andet at se for en selv. På udflugterne lærte vi meget, og så mange af Tysklands smukkeste byer, som Heidelberg. Det gav mig klart en lyst til at besøge landet igen.

I min tid i Tyskland fik jeg naturligvis muligheden for at forbedre mit tysk, men derudover var der også meget andet. Det var skønt at lære kulturen og de sjove forskelle mellem Tyskland og Danmark at kende (f.eks. drikker de kun danskvand der hvor jeg var), men alle menneskerne jeg møde var venlige og imødekommende.

Jeg havde aldrig troet, at man kunne lære så meget tysk på blot 2 uger, som jeg gjorde i starten af min sommerferie. Jeg vidste heller ikke, at man kunne opnå sådan et sammenhold med folk, man kun lige har mødt, som jeg gjorde på min tur til Grimma.
At tage dette tyske sprogkursus er hidtil en af de bedste beslutninger, jeg har gjort mig nogensinde.

Beslutningen kom med en masse tvivl i starten: Kommer jeg til at fortryde det? Hvad for nogle mennesker er det mon jeg kommer til at være sammen med? Bliver jeg smidt ud i noget, jeg ikke er tilpas i?
Jeg er sikker på, der er mange, der har lignende tanker gennem overvejelsen, og til det vil jeg bare sige: Gør det!

Jeg har i hvert fald ikke fortrudt min beslutning. Dem, jeg var sammen med – både tyskere og danskere – er jeg evigt taknemmelig for at have mødt. Som sagt har jeg også lært så meget tysk, at man skulle tro det halve var løgn, netop fordi jeg blev smidt ud i nogle udfordrende situationer. Men det har været det hele mere end værd.

Af de 11 andre danskere, jeg var afsted til Grimma med, var jeg den alleryngste – jeg havde kun lige afsluttet folkeskolen. Mit tyske niveau var på ingen måde det samme som deres. Det er i denne situation, at man tit vil føle sig dum eller uden for fællesskabet, men det gjorde jeg ikke på grund af alles attitude overfor mig. Jeg blev kaldt modig for at prøve alt, hvad jeg kunne, og der var ingen, der afviste mig, når jeg hviskede til sidemanden om hjælp. Et mega fedt miljø at lære i, og grunden til at jeg kunne dukke op med et smil hver dag.

Lige nu går jeg på en international efterskole, hvor der netop er tyskere blandt eleverne. Den selvtillid, jeg har fået i det tyske sprog i sommers, skinner virkelig igennem når jeg holder samtaler med dem. I skolen lærer du ikke så nemt det tyske hverdagssprog, og man sidder aldrig i en klasse med et væld af tyske elever. Det er rigtig fedt at mærke forskellen ved at være sammen med folk, der har tysk som modersmål, og den forskel er præcis den, du får ved at tage afsted på dette sprogkursus.

Jeg snakker til dato stadig om min tur og nævner minder derfra i alle mulige sammenhænge. Kæmpe ros til turlederen (Peter Funch) og alle de tyske lærere, elever og familier, der tog så fantastisk godt imod os. Tak.

Selvom det var en smule deprimerende at skulle have skole fra otte-tiden om morgenen selv i ens sommerferie, var undervisningen samlet set utroligt varieret. Vi var på flere forskellige ekskursioner i bl.a. Leipzig, hvor vi deriblandt var inde i Zoo, der var helt anderledes end nogle af de zoologiske haver, vi har her i Danmark. Senere hen besøgte vi også DDR-museet i Leipzig, der virkelig gav én et helt andet indblik i, hvad der fra vestligt syn reelt skete under Den Kolde Krig. Derudover var vi også i Dresden, hvor vi både var inde og se ”die Frauenkirche”, samt oplevede de smukke, gamle bygninger, der udgjorde den ældre del af byen. Dertil tog vi også sporvognen (for sådan nogle har de jo stadigvæk i det tidligere DDR) over til den nyere del af Dresden, der blev genopbygget efter sønderbombning under 2. Verdenskrig. Dette var en oplevelse, der gav én et dybt kulturelt og historisk indsyn og en underholdende eftermiddag.  

Men for mig personligt var højdepunktet utvetydigt de nye venskaber, man fik dannet både med sin værtsfamilie, samt de andre danskere og tyskere. Jeg vil bestemt også tage hatten af for vores danske kursusleder Peter, der uden tvivl virkede som en særdeles engageret lærer. Altid i højt humør og farverige skjorter; dagene blev aldrig triste med Peter!  

Det var dog ikke overraskende, hvor grænseoverskridende det var at skulle omgås helt fremmede mennesker fra det øjeblik, man steg på toget til Tyskland. Og oven i det at skulle bo hos en lokal familie, der var anderledes end noget andet, jeg før havde prøvet i mit liv. Før afrejsen blev man ved med at tænke tanker som ”Vil jeg have det godt med de andre danskere?”, ”Vil jeg have det godt med de andre tyskere?”, ”Vil jeg komme godt ud af det med min værtsfamilie?”, og selvfølgelig den mest skræmmende tanke af alle: ”Er jeg god nok til tysk?”. Til dem der sidder og har sådanne tanker, kan jeg kun sige en ting – det er du uden tvivl! Der var nogle misforståelser undervejs, og grammatikken røg meget hurtigt ud ad vinduet, hvorefter man bare snakkede derudaf – grammatisk korrekt eller ej. Dog vænnede man sig til dagligt at tale det tyske sprog, og jeg føler i hvert fald selv, at jeg har forbedret mig. 

Jeg skulle oprindeligt have været afsted i 2020, men af åbenlyse årsager blev turen aflyst to år i træk. Jeg fik derfor endelig chancen for at komme med i år, hvilket var ret ironisk, eftersom jeg lige inden havde været til afsluttende tyskeksamen. Her i 3.g skal jeg altså ikke have tysk, og der var derfor mange, der satte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg så overhovedet gad at tage på sprogkursus til Tyskland. Men selvom jeg ikke længere skal have tysk i gymnasiet, har denne tur åbnet mine øjne for den mulighed, at jeg nu overvejer i fremtiden at studere i Tyskland – og det kommer fra en person, der før ellers aldrig kunne have forestillet sig at opholde sig bare én uge alene i udlandet. 

“Min sprogrejse til Herzogenaurach er en af de bedste ”sommerferier”, jeg nogensinde har haft. Det var et møde med det totalt ukendte i forhold til at bo hos en familie, som slet ikke snakker samme sprog som en selv, men jeg har aldrig mødt venligere mennesker. Jeg havde helt vildt kolde fødder ugen op til, men det viste sig at være den bedste beslutning, jeg har truffet længe (jeg havde også et par strømper med hjemmefra – de varmede). Man lærer sig selv virkeligt godt at kende, når man springer ud i noget, som man er nervøs for. Man bliver mere selvstændig, og man kommer måske også hjem med et andet syn på tilværelsen (det gjorde jeg i hvert fald).
Endnu en bonus ved rejsen er de venskaber, man stifter ikke blot med tyskerne men også med danskerne. Man er alle sammen på udebane, og man oplever alle sammen forskellige versioner af den tyske kultur, så det er virkeligt sjovt at møde op næste dag i skole og fortælle hinanden, hvilke skøre/sjove/søde oplevelser, man havde den forrige dag.
Vores rejse var desuden krydret med en masse oplevelser af nærområdet. Vi var for eksempel i Nürnberg og på vandring i det Frankiske Schweiz. Alle turene var arrangeret af søde Günther, en mand i sin bedste alder, pensioneret gymnasielærer og meget engageret kursusleder. Der faldt altid en lille historie eller tre ud af ærmet på ham, og man kunne virkeligt mærke, hvor stolt og glad han var for os allerede fra dag ét.

Efter sommerferien startede jeg i 3.g med tysk på A-niveau, og jeg føler, at mine to uger i Tyskland har rykket mig – både i forhold til at forstå undervisningen, som for det meste foregår på tysk, men også i forhold til, at jeg nu kan have en samtale med læreren på klassen uden at skulle lede efter ordene. Man lærer desuden en masse faste vendinger og sjove udtryk, som ikke blot gør det nemmere at forstå og kommunikere på tysk, men også gør ens eget sprog mere nuanceret.
Mit bedste råd er at springe ud i det! Og husk så på, hvad Pippi Langstrømpe siger: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt“

“Jeg kan med hånden på hjertet sige, at beslutningen om at tage til Herzogenaurach har været den bedste, selvstændige beslutning, jeg hidtil har taget.
Kursuslederne fra Danmark og Tyskland var både søde, dygtige og imødekommende og vi nåede at få et rigtig godt fællesskab i den danske gruppe, selvom vi kun var sammen i 2 uger. Jeg har fået flere veninder, som jeg stadig holder kontakten med, og så er Herzogenaurach bare en utrolig hyggelig og flot by at besøge, og familierne er meget hjælpsomme og forståelige. Mange af familierne har prøvet at have udvekslingsstuderende før og er vant til at have en ’fremmed’ boende – men man føler sig næppe som en fremmed. Min familie tog rigtig godt imod mig og det tog mig ikke lang tid at føle mig hjemme og som en del af familien.

Det giver utroligt meget at være ’tvunget’ til at tale tysk i to uger, hvor man bliver presset og udfordret, men på en rigtig god måde. Du er i trygge rammer sammen med 14 andre, der er i samme båd som dig, men det blev hurtigt naturligt for mig at snakke tysk med familien, og jeg lagde selv mærke til en markant forbedring af min udtale og ’flow’. Jeg fik vitterligt snakket mere tysk på de 14 dage, end jeg har gjort på et halvt års tyskundervisning på gymnasiet derhjemme, så kurset har været utrolig effektivt.

Da vi var dernede var der en stor by-festival, som de kalder ’Kirchweih’ eller ’Kerwa’. Det er stort set en hyggeligere miniudgave af Oktoberfest. Det er gratis at komme ind, så der brugte vi mange hyggelige aftener på at danse til noget lækkert, live, tysk schlager-musik sammen med vores tyske venner og værtssøskende. Tyskerne i Herzo kan i dén grad også finde ud af at feste, og der blev både danset på borde og bænke i weekenden.

For at få mest muligt ud af kurset er det en fordel at have nogenlunde tysk-kundskaber inden opholdet, men mest af alt kræver det ’bare’ en god portion gåpåmod og et smil, for de er alle sammen så søde og tålmodige dernede og vil rigtig gerne forstå dig og ser igennem fingre med de mange fejl, man kommer til at lave – for det er jo deri læringen ligger. Det gælder bare om at få sagt en masse og prøve sig frem. Jeg fandt ud af, at man kan komme utrolig langt og snakke om en masse forskellige emner med et forholdsvist beskedent ordforråd og faste vendinger, som man hurtigt lærer. Man lærer også hurtigt at forstå deres accent dernede, og jeg kan kun anbefale det på det allervarmeste – det har været hver en krone værd.“

“I sommerferien tog jeg to uger til Tübingen sammen med et mikset hold fra hele Danmark – det er en oplevelse, jeg vil huske meget længe!

Noget af det alle vi danskere snakkede om, var vores frygt for “om de andre nu var bedre end mig til tysk”. Vi indså hurtigt, at det slet ikke handlede om niveauet, men indstillingen til tysk – vi alle var i samme båd. Det gik pludseligt fra, at “jeg lærer tysk” til at “vi lærer tysk”. Det var en skøn oplevelse at få og kunne dele med de andre.

Dagene fløj hurtigt afsted på grund af et spændende og varieret program – alt fra kano op ad Donau, ture til omkringliggende byer og en grotteekspedition. Derudover var vores timer på skolen mikset med kreative fag. Med det program var der god mulighed for at lære tyskerne, men også danskerne at kende.

Jeg boede hos en meget imødekommende familie, der boede i et alternativt kollektiv. De var søde, og vi fik nogle gode oplevelser sammen. Efter turen har vi (danskere såvel som tyskere) hold kontakten. Min tyske værtsfamilie og jeg planlægger allerede nu, hvornår de skal komme til Danmark. Derudover har jeg besøgt nogle af de andre danskere fra holdet.

I løbet af de to uger blev mine tyskkundskaber meget bedre, og nu har jeg meget mere lyst til at lære at tale sproget. Det krævede meget koncentration og energi, da jeg selv har haft en masse problemer med tysk og længe har manglet noget basisviden og ordforråd. Da det faldt på plads undervejs, var det skønt endeligt at få brugt sproget.

Jeg er meget glad for, at jeg tog med.
Jeg håber, at alle der overvejer det bare springer ud i det!“

“Min tur til Herzogenaurach i sommerferien 2018, var uden tvivl en af de fedeste oplevelser i mit liv!

Inden jeg rejste afsted, var min selvtillid nul, når det gjaldt det tyske sprog. Det var derfor med håb om at forbedre mine tyskkundskaber, og få optanket en masse selvtillid, at jeg satte mig på toget mod Tyskland. Jeg faldt hurtig i snak med de andre danskere, og i løbet af de to uger nåede jeg at blive rigtig gode venner med dem. Vi har endda planlagt at skulle mødes igen.

Nogle af de ting som gjorde sprogkurset så fantastisk var, at samtidig med at jeg forbedrede mit tysk markant (især mundtligt), fik jeg en masse fantastiske oplevelser. Vi var på udflugt rigtig mange dage, og jeg fik virkelig en’ på opleveren. Når jeg så kom hjem efter en lang dag med udflugt, var det dejligt at komme hjem til en sød, engageret og nysgerrig familie. Familien tog godt i mod mig fra starten af, og var bare med til at gøre de to uger endnu bedre.

Jeg kan derfor kun varmt anbefale andre at tage af sted. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende, forbedret mit tysk, og blevet meget klogere på tysk kultur. Jeg fik mine forventninger til turen opfyldt, og mere til.”

“Jeg kan huske, hvor nervøs jeg var, da jeg sidder i min værtsfamilies store røde Volkswagen, efter de har hentet mig på Erlangen station på vej mod Herzogenaurach, som er navnet på den by jeg boede i. Jeg forsøger forsigtigt med ”Ich bin ein bisschen müde”. Jeg tænkte: det her bliver 2 lange uger. Det skulle vise sig, at jeg tog helt fejl.

Mit ophold i Tyskland var en fantastisk oplevelse! På det sproglige område har jeg rykket mig enormt meget. Det virkede grænseoverskridende for mig at tale tysk blandt tyskere, der jo kan sproget til perfektion, men det er lige omvendt. Min værtsfamilie var søde til at hjælpe, og de er kun imponerede over, at man kan snakke og forstå deres sprog. Jeg blev overrasket over, at kommunikationen fungerede så godt. Faste vendinger og ofte brugte ord, blev inkorporeret i mit ordforråd. Man får virkelig tysk på hjernen! Sprogkurset har været en enorm motivation, som jeg kan tage med i tyskundervisningen på gymnasiet. Da jeg senere på sommerferien var i Tyskland med min familie, havde jeg mod på at kaste mig ud i at snakke det. Det er virkelig et selvtillidsboost inden for det tyske.

Samtidig fik man et indblik i den tyske kultur ved at blive en del af værtsfamiliens hverdag. Jeg blev fx præsenteret for Wurst shushi, var med til en familie fødselsdag, fritidsaktiviter, undervisning på gymnasiet og udflugter. Derudover opstod der hurtigt et godt fællesskab blandt den danske gruppe, jeg slet ikke havde forestillet mig. Vi holder reunion her om noget tid, og det er virkelig en bonus, at have fået så gode venner på turen.

Jeg ville med glæde have taget en uge mere.”

“Noget af det bedste ved sprogkurset var, at man med sine beskedne tyskkundskaber fik en rigtig positiv oplevelse af at snakke med ‘ægte’ tyskere – og der er rig mulighed for at snakke med de super venlige værtsfamilier. 

 Man kommer måske ned til en familie, som snakker lidt hurtigere og har en anderledes udtale end ens tysklærer, som man normalt snakker med, da sproget jo bare er en fuldt integreret del af deres hverdag, men, til min positive overraskelse, var det overraskende let at kommunikere og at komme ind på sin værtsfamile, selvom det alt sammen forgik på tysk.

Når man er i et miljø, hvor man så ofte hører sproget og selv er en del af hyggelige samtaler, lærer man hurtigt nye vendinger og udvider sit ordforråd samtidig med, man mærker kulturen.

 Sprogkurset har jeg derfor oplevet som en super spændende måde at lære det tyske sprog på. På samme tid med, at man så og oplevede kulturen. Jeg føler selv at jeg er meget mere sikker i sproget, kan mærke en tydelig forbedring og er begyndt at elske at snakke det!” 

“I foråret traf jeg en beslutning om at bruge de to første uger af min sommerferie i Tyskland, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god én af slagsen. Det var en god beslutning, idet kurset først og fremmest åbnede mine øjne for tysk kultur, som nu ikke længere blot eksisterer som 2. Verdenskrig og Holocaust.

 Tyskland er rig på kultur og smukke steder, og det er langt fra det gennemkørselsland, det ofte bliver reduceret til. Jeg har kunnet mærke mit nye syn på Tyskland i undervisningen, idet jeg har interesseret mig i langt højere grad for Tysklands kultur og historie, som jeg nu er klar over, at der ligger meget mere bag. Jeg kom da også hjem med en stak magasiner, omkring syv tyske blade, som kun har skabt ny interesse for nyere tysk kultur, politik og mode.

 Noget meget essentielt ved sprogkurset i Tyskland var også, at man tilegnede sig en nyfunden selvtillid ved det tyske sprog. I løbet af forløbet bliver man nemlig bekræftet i, at man faktisk er i stand til at kommunikere med tyskere, og at det kan lykkes at underholde og skabe et bånd til mennesker, man ikke nødvendigvis deler et fælles sprog med. Endvidere er et to ugers intensivt kursus utvivlsomt den mest effektive måde at lære det tyske sprog at kende – med alle dets fyldord, gode vendinger og hverdagsgloser.

 I de efterfølgende tysktimer har jeg kunnet mærke en kæmpe forskel. Selvtilliden med at turde springe ud i det – gemme kasussystemerne til skriftsproget og blot fokusere på at få sagt nogle sætninger – har allerede højnet mit tyske gevaldigt, og dermed gjort tysktimerne et meget sjovere sted at befinde sig.” 

“Min tur til Mettingen var udfordrende, effektiv og ikke mindst fyldt med sjove stunder. Jeg tog nye udfordringer op, og bosatte mig hos en helt fremmed familie. Mange ville tro det var et frygteligt scenarie, men det var det, der skubbede mig hen imod en positiv indstilling over for sproget, tysk. Jeg lærte en masse nye mennesker at kende, en ny kultur og ikke mindst fik jeg styrket mit sproglige ordforråd. Familien var utroligt imødekommende og engageret i mig, som person, hvilket gjorde mit besøg utroligt lærerigt, samt gjorde det til et trygt sted at bo.

I dag går jeg i 2.g, og er så glad for mit valg. Jeg ville ønske, at opholdet havde varet længere. Snart skal jeg tage stilling til, om jeg ønsker at hæve tysk til A-niveau, hvilket jeg stærkt overvejer. Hvis jeg ikke havde haft opholdet i Mettingen tror jeg ikke, at jeg ville have taget dette valg i overvejelse.

Jeg vil derfor klart anbefale det til alle kommende deltagere i kurser til Tyskland, at tage af sted. Det er en oplevelse for livet, som jeg, personligt, ikke ville have været foruden.”

‘Jeg blev en del af min tyske familie’

I de to første uger af sommerferien var jeg i Tyskland. Det var to fantastiske uger som jeg sent vil glemme.

Jeg lærte en del om mig selv og rykkede mig personligt. Jeg udfordrede mig selv i mine tyske kundskaber, og jeg lærte at overleve i et fremmed land, hvor jeg ikke var speciel god til sproget.

Dog synes jeg, det vigtigste ved turen var det forhold, man fik til sin tyske familie. Man blev nærmest en del af den, fordi man skulle lære deres levemåde og kultur at kende.

Min tyske familie bestod af min tysker, Juli, hendes mor, to yngre tvillingesøstre, en storebror og en papfar. I starten var det svært at snakke med dem. Jeg kunne godt forstå dem, men at formidle mine egne ord på tysk så de blev forståelige var hårdt og energikrævende.

Men allerede dagen efter gik det bedre, min tyske familie var søde, og de hjalp mig alle med at forstå det tyske så godt som muligt. Jo mere tid jeg brugte sammen med dem, jo tættere blev vi.

Sammen med vores tyskere tog vi på ture, ud at hygge forskellige steder, til fritidsaktiviteter og vi festede sammen.

Vi lærte, hvordan de levede deres hverdag, og vi blev en del af den.

Tyskerne er gode kontakter til fremtidige muligheder i Tyskland, og så er det rart at have nogle venner, som lever et andet sted end en selv.

Den her sommer, året efter, tog jeg til Tyskland for at se min værtsfamilie igen, for at genskabe den oplevelse vi havde sidste år, og for at nyde hinandens selskab igen. Det er dejligt at vide, at man altid et velkommen nede i Tyskland.

Jeg er stolt og glad for, at jeg har gennemført denne tyske rejse.